Fredag den 5. maj 2023 var sidste gang, der var gudstjeneste på Store Bededag.

Store Bededag blev jo sidste år afskaffet som helligdag af regeringen, og vi har derfor ikke længere fri på dagen. Store Bededag har ellers rødder tilbage til 1686, og efter så mange år synes vi ikke, vi bare skal slippe dagen og dens traditioner. Derfor vil vi markere den med en særlig gudstjeneste på Bededagsaften, der er aftenen før, det egentlig skulle have været Store Bededag. Det sker torsdag den 25. april kl. 19 i Skjørring Kirke, hvor vi selvfølgelig skal have hveder bagefter.

Men hvorfor al den virak om den dag? Hvad er baggrunden for dagen? 

Før vi går videre til hvorfor, tager vi lige hvornår. Store bededag er altid blevet holdt fredagen før den 4. søndag efter påske. Dagen, som er en særlig dansk helligdag, blev indført i 1686 af biskoppen på Sjælland, Hans Bagger, som én af tre bede- og bodsdage. Han kaldte dagen Ekstraordinær Almindelig Bededag.

Mange mener, at dagen blev indført som en rationaliseringshelligdag af Christian den 7. og hans livlæge, Struensee. Struensee kan man beskylde for meget (og det gjorde man, og det gik ham ilde, og det kan du læse mere om her), men den her ligger ikke på hans skuldre.

I gamle dage var der rigtig mange helligdage. Så godt som hver eneste helgen havde sin egen helligdag. Det blev der gjort op med under reformationen, da man afskaffede helgendyrkelsen, og kun de vigtigste helligdage - dem, der var belæg for i Bibelen - overlevede.

Efterhånden sneg der sig dog flere nye helligdage ind. Måske var landet i krig eller andet uføre, og der var behov for, at hele folket bad for landets frelse på samme tid? Men nogle så mere og mere skævt til de nye helligdage. De blev brugt på tant og fjas i stedet for på bod og bøn. I 1770 blev der af Kancelliet, Christian den 7. og Struensee gennemført en helligdagsreform, hvor mange af de 'nye' helligdage blev sløjfet.

Store Bededag overlevede reformen, og derfor har vi haft den hvert år lige siden. Indtil nu, altså. Der er nemlig ellers ikke før nu ændret på antallet af helligdage siden 1770.

Det med hvederne - hvad er så det?

Jo, når kirkeklokken ringede kl.18 torsdag aften, skulle alt lukke indtil efter gudstjenesterne Store Bededag. Også bagerne måtte slukke ovnen, og der var derfor ikke noget friskbagt brød Store Bededag. Derfor opfandt de hvedeknopperne, de bløde hvedeboller, man kunne riste og spise efter 18 om torsdagen. Det gjaldt om at tage for sig af retterne, for man skulle faste indtil efter gudstjenesterne næste dag, og dem var der hele tre af.

Traditionen har holdt ved. Vi spiser hveder torsdag aften - og de næste dage med. Har du mod på selv at bage dine hvedeknopper - og det bliver de bestemt ikke ringere af - er der en rigtig god opskrift lige her.

En anden tradition til aftenen før Store Bededag var at gå ud og gå en tur. I København, Fredericia og andre byer, der havde volde, gik det bedre borgerskab tur på voldene for at se og blive set. En glimrende anledning til at vise den nye forårsgarderobe frem.

Andreas Herman Hunæus : "På Københavns Vold aftenen før Store Bededag"

Vi har ingen volde i Skivholme, Sjelle og Skjørring, så lad os mødes i Skjørring kirke aftenen før Store Bededag og se, hvad Thomas Frøkjær finder på at fortælle om, og bagefter spise hveder sammen.