Det er søndag morgen, helt præcist kl. 8,30. Fuglene synger og alle har medbragt det gode humør og de bedste vandresko - og nogle hunden. Sådan startede vores skønne skovtur i Præsteskoven i søndags. 

I starten af turen rundt i skoven kom vi forbi den store Præsteeg, som med fælles hjælp ret hurtigt blev bedømt til at være et sted imellem 400-450 år. Vi blev dog enige om, at vi ikke behøvede at kende den nøjagtige alder for hver en pris, hvilket betød at vi undlod at få den fældet for at tælle ringene - det var jo en lidt kortsigtet løsning, hvorpå man jo nok kunne få det korrekte svar.

Vi gik derpå videre og fik også en snak om den fine jordvold, der, dog med sin ringe højde blot symbolsk, skiller Præsteskoven fra Frisenborgskoven - rygtet siger, at de i sin tid blev lavet af svenske krigsfanger. 

Der var også forhindringer undervejs - det store træ lod sig ikke flytte, men blev forseret med stor iver, med udsigt til kaffe og morgenmad forude. 

Det var Lone, der endnu en gang havde sørget godt for os, og her i sognegården stødte der flere til flokken. Det var dejligt at se, at vores opfordring til at deltage delvist også kom i spil, for dem der ikke kunne komme med i skoven.

Afslutningsvis gik vi over i kirken til dagens gudstjeneste.

Tak til alle for det flotte fremmøde og en dejlig dag.