Julen. Den er der da ingen grund til at skrive om, er der? Julen er jo JUL. Det ved vi alle sammen. Julen er, som julen altid har været, ikke? Og alligevel. 

Hvornår begyndte man egentlig at fejre jul i Danmark? Og hvornår begyndte man at fejre den i den form, vi kender nu? Var der noget, der hed jul, før Jesus blev født? Der er nok at dykke ned i, og det har jeg gjort, så sæt dig godt til rette og læs - måske noget nyt - om årets mest eventyrlige højtid.

Den kristne jul

Den kristne jul handler ganske enkelt om, at Jesus kommer til verden i en stald i Bethlehem. Der starter vor tidsregning, og man kan med fuld ret hævde, at historien er delt op i før og efter jul.

Det handler hele den vidunderlige historie i Juleevangeliet om. Den historie har det hele. Et ungt par i nød, en nuttet baby, hyrder på marken, en engel, der viser sig og siger Frygt ikke (som engle har for vane). Håb, tro og glæde. Vi kan se det for os. 

Men før stjernen stråler over stalden, skal Josef og Maria gå så grueligt meget igennem. Det unge par bliver på et højst ubelejligt tidspunkt tvunget til at rejse for at blive 'skrevet i mandtal'. Mon ikke det mandtal var en form for kortlægning af skatteborgerne i landet? Ren interesse for at vide, hvor mange mennesker, der boede i landet, var det næppe. 

Og historien bliver værre. De er kommet hele vejen til Bethlehem, og så er der ikke plads på kroen. Krofatter sender dem ud i mørket igen. Alene, trætte og med Marias begyndende veer. De finder en stald, hvor de kan søge ly for natten, og der bliver Jesus født. Det var heldigt, fødslen gik godt, selvom det jo næsten måtte være sådan, når det nu var Guds søn, der skulle fødes. Men alligevel: Ingen jordemoder, ingen rygmarvsblokade, ikke noget kogende vand og håndklæder, som man altid ser det på film, ingen familie omkring sig. Bare de to, der aldrig havde prøvet det før, en stald med halm på den bare jord - og så vidt det fortælles - en okse, et får og et æsel.

Det forlyder, at mangen en landmand, der har set til sine dyr julenat ved midnatstid har set dyrene knæle, når kirkeklokken ringede til midnatsmesse. Det er nok mere poesi end virkelighed, men poetisk er det da. Faktisk en skøn tanke.

Først for 30 år siden, i 1992, blev juleaften en officiel gudstjenestedag. Før det holdt man midnatsmesse, når klokken slog 12, og første juledag begyndte. Første juledag er stadig dagen, der regnes som dagen, hvor Jesus blev født. Midnatsmesser holder man også i dag flere steder i landet.

Men den julegudstjeneste, vi kender, den med de propfulde kirker og de mange glade børn, der synger med på Et barn er født i Bethlehem, den lige før Disney's juleshow, er altså en relativt ny opfindelse. Ny og dejlig.

Den tidlige og førkristne jul

Kristne har fejret Jesu fødsel ved vintersolhverv siden 300-tallet. Både i Romerriget og i Danmark afløste festen for Jesu fødsel en solhvervsfest. I Danmark overtog den kristne jul sit navn fra solhvervsfesten yule eller jol. Det skete, da kristendommen kom hertil med Gorm den Gamle. Ordet yule bruges stadig i engelsktalende lande. Yule tide betyder juletid, men handler om den verdslige jul, hvor Christmas - Kristmesse - handler om den kristne jul. Ordene yule tide er helt sikkert kommet dertil med vikingerne.

Ordet jul, yule, går i hvert fald tilbage til oldnordisk, og det var en gevaldig fest, der blev holdt for at fejre solhvervet, den længste nat, den korteste dag og den dag, hvor lyset vender. Det var vikingernes nytår. I de gamle sagaer drikker de jul. Det antyder jo nok, at heller ikke fugtige julefrokoster er noget, der er kommet til for nylig. Der blev spist og drukket og festet igennem. 

Da kristendommen gjorde sit indtog i Danmark, ændredes festens form langsomt. Men julegilderne fortsatte, og julen er stadig en lysfest. Det var den også i Bethlehem dengang for længe siden, hvor stjernen lyste over stalden. Mange former for julefejring er stadig stort set basalt helt, som de var. Gaver, mad og drikke. Spørg bare din mave efter julemiddagen.

Den verdslige del af julen

Drej kun universet helt omkring,
vend kun op og ned på alle ting,
jorden med, thi den er falsk og hul,
rør blot ikke ved min gamle jul.

Sådan synger vi glade og fro i sangen Sikken voldsom trængsel og alarm. 

Men den gamle jul har forandret sig utallige gange, og den forandrer sig endnu. Traditioner kommer og går, og de kommer som regel et sted fra. 

Juletræet og adventskransen - det er tyske traditioner, vi har taget til os. Julemanden i kanen og rensdyrene, der bringer gaver ud til søde børn, det er amerikanske traditioner, som vi også har taget til os. Og julekuglerne på træet er kommet til os fra Tyskland via USA. Lysene på træet er et tilbageblik på lysfesten igen, på solhvervsfejringen. Det er ikke spor hedensk at fejre lyset samtidig med, at man fejrer jul. Tværtimod. I 1839 skrev B.S. Ingemann salmen, Julen har bragt velsignet bud, hvor der står

Grenen fra livets træ står skønt
med lys som fugle på kviste;

Det stedsegrønne træ med pynt og lys er en meget vigtig del af julen som lysfest. At Jesus så også kaldes 'verdens lys' - tja, det gør det jo kun endnu mere relevant at tænde lys - så mange som muligt.

Men hvad så med nisserne? Mange synes nok, nisserne er det mest julede, der findes. Tja, julemanden er ikke en nisse. Nej - det er han ikke. Sorry. Nisserne er en del af den gamle folketro, og fandtes vist mest på landet, hvor de blandt andet fik skylden for alt, der blev væk. Drillenissen, nissen flytter med - vendinger, der er gået ind i sproget for lang, lang tid siden.

At nisser er blevet blandet sammen med jul og julemanden er et rent dansk fænomen, for nisser findes slet ikke udenfor Danmark. Jo, de har nisselignende væsener, men de har ikke rød hue, og de spiser ikke risengrød. Og så er de bare ikke nisser. Der er rigtig mange, der rigtig godt kan lide julenisser. Men der findes faktisk stadig folk, der ikke kan lide, at nisserne blandes ind i julen. Nisser er hedenske, mener de. Nogle går så vidt som til at sige, at nisser er dæmoner. Det er da heldigvis ikke den mest udbredte holdning til de små, fiktive fyre.

Så hvad mere kan man sige om julen? Masser, tænker jeg. Jeg har slet ikke nævnt, at julegaver startede med de tre vise mænd, og at man mange steder derfor først får gaver til Helligtrekonger. 

Et sted må man dog stoppe, og nu er det ved at være jul igen. Det vil vi fejre med gudstjenester, julesalmer, julesange, juletræer, julekrybber, julelys, juledekorationer og masser af god julemad og med en lille julesmåkage eller to til kaffen. Men først og fremmest vil vi fejre julen med glæde. Glæde over Jesusbarnet, der blev født i sin stald, og glæde over lyset, der snart vender tilbage. En god blanding af gammelt og nyt. Det er julen.

Glædelig jul.