Vise mænd fra østerland
drog i verden ud på stand
for den konge at oplede,
for den konge at tilbede,
som var født i samme stund.

Til Helligtrekonger fejrer vi de tre vise mænds besøg hos Jesus, hvor de ført af stjernen kom til stalden, hvor Jesus blev født, med gaver og for at tilbede ham.

Vi starter som altid med 'hvornår', før vi går videre til 'hvorfor'. Helligtrekongersdag er altid den 6. januar, og dermed er Helligtrekongersaften den 5. januar.

Helligtrekonger var slutningen på julen. I gamle dage startede julen først - og man begyndte først at pynte op - dagen før juleaften. Der var derefter fuldt tryk på julefejringen indtil den 6. januar, hvorefter hverdagen begyndte igen.

Helligtrekonger fik stor betydning i middelalderen. Fejringen startede med et optog, hvor udklædte folk gik gennem byens gader, og forrest gik en mand med en stjerne på en lang stage. Præster og andre gejstlige førte an i optoget, som endte i kirken, hvor der efterfølgende blev afholdt en "stjernemesse".

Den store fejring af Helligtrekonger forsvandt som så meget andet med reformationen, men den fortsatte som en folkelig fest - et brag af en fest - og det blev efterhånden så uregerligt, at fejringen af Helligtrekonger blev gjort ulovlig flere steder. Folk klædt ud som konger (for på et tidspunkt blev de vise mænd til konger i historien, og det er vel også derfor dagen hedder Helligtrekonger og ikke Helligtrevisemænd...), jonglører, tiggere, taskenspillere, bjørnetrækkere og lommetyve samt flokke af uvorne knægte løb rundt i gaderne, mange i ret beruset tilstand og så helt sikkert uden at føre høvisk tale eller tænke ret meget på det lille Jesusbarn. Slagsmål, tyverier, overfald og druk. Ikke underligt, byernes øvrigheder ikke så med milde øjne på det.

Efterhånden gled fejringen af Helligtrekonger helt ud af billedet i Danmark, og sådan er det i dag. Nogle tænder Helligtrekongerslys - et lys med tre grene. Traditionen er, at når lyset brænder ned til der, hvor de tre grene mødes, er julen forbi.

I de katolske lande bliver der stadig gjort mere ud af dagen. Nogle steder går unge fra dør til dør, synger og samler ind til forskellige formål - velgørenhed eller lokale ungdomsforeninger - og nogle steder får man først julegaver den 6. januar. Det var jo den dag, Jesus fik gaver. Sådan er det for eksempel i Spanien, hvor der bliver gjort rigtig meget ud af dagen.

Dengang adventstiden her var mere adskilt fra juletiden, gav det god mening at holde jul indtil den 6. januar. Nu starter julen tidligere - den tager faktisk hele adventstiden+ med. Julekoncerter, julefrokoster, julearrangementer i ungernes skoler, SFO'er, fritidshjem og sportsklubber. Det er næsten allerede for meget inden jul, og jeg tror ikke, du kan finde mange, der længes efter gløgg og æbleskiver efter 2. juledag. Nytårsaften har i høj grad overtaget rollen som juletidens festlige, verdslige afslutning. Hverdagen starter 2. januar for de fleste.

Men hvem var de egentlig, de tre vise mænd? Der er ikke meget at finde om dem i Bibelen (eller på Google). De er nævnt i Matthæusevangeliet, men ellers ikke. Du kan læse evangelieteksten her. Vi 'ved' allesammen, at de tre vise mænd hed Casper, Melchior og Balthazar. Vi 'ved' også, at de kom fra Østerland, og at i hvert fald en af dem havde afrikanske rødder. Det ved vi bare slet ikke, for det står ingen steder, og ingen af os var der, da det skete. Det er myter, der er opstået omkring dem i løbet af historien, og de tre bliver da også lidt mere tilgængelige og forståelige, når de får et navn og et ansigt. 

Det er også en dejlig historie. Tre mænd på elegant vuggende kameler på rejse for at tilbede det lille Jesusbarn. Ført af en stjerne og af tro. Medbringende de kosteligste gaver, guld, røgelse og myrrha (myreskær, som vi børn kaldte det nede i forrige årtusind), og kloge nok til at vide, at når Herodes spurgte lidt for interesseret til knægten, var det nok en god ide at rejse en anden vej hjem.

Vi har set dem i krybbespil, i julekrybber og på utallige malerier. Vi kender de tre vise mænd. Og det er også helt i orden. For hvem siger, de ikke hed Casper, Melchior og Balthazar? Nej, vel?

Til Helligtrekonger tænder vi derfor lyset med de tre grene, og vi går i kirke og hører historien fra Matthæusevangeliet. Det er ikke vildt, det er ikke farligt, men det hører til, og det er nu noget så godt.