02/07/2024 0 Kommentarer
Billeder fra menighedsudflugten søndag den 4. juni
Billeder fra menighedsudflugten søndag den 4. juni
# Tidligere arrangementer

Billeder fra menighedsudflugten søndag den 4. juni
Menighedsudflugten (se billederne her) gik i år til den smukt beliggende og historiske Skanderborg Slotskirke, hvor vi fik en rundvisning og en spændende fortælling om kirken og dens lange, og kongelige historie. Messehagelen siges at være broderet af Leonora Christine... Sandt eller ej - kirken er bestemt et besøg værd.

Fra kirken gik turen videre til Skanderborg Museum, hvor alle– forfriskede af lagkage og kaffe - så udstillingerne på egen hånd. En af udstillingerne omhandler den lokale modeskaber, Uffe Frank, som bl.a. har designet kronprinsesse Marys brudekjole,

og hvis udstilling 'Savage Garden' af kåber, der både viste en sprudlende fantasi og dygtigt håndværk, blev beundret fra alle sider. Udstillingen om fundet af en vikingegrav ved Fregerslev med det fineste hestehovedtøj, der er genskabt til udstillingen, viste mere om områdets spændende historie.
Og så var der også den hyggeligste museumsbutik med de skønneste krukker, duftende sæber og lækre udemøbler. Museet, der snart skal ombygges, ligger lige ved Skanderborg Station i det gamle posthus, så skal du med toget en dag, kan du lige lægge vejen forbi.
Kommentarer